Referat af generalforsamling i antennelauget i Vestre Kirkevej området

Dato: Onsdag den 27. april 2022

Sted: Kirsebærhaven 14, Roskilde

Tilstede var 13 medlemmer.

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter

a. Valg af dirigent

b. Beretning om laugets virksomhed i det forløbne år

c. Aflæggelse af årsregnskab

d. Indkomne forslag


1) Evt. forslag om at lægge nye kanaler på eller fjerne kanaler.

Forslag skal fremsendes skriftligt på papir eller email til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om nye kanaler bør helst ledsages af forslag om fjernelse af kanaler, da det kniber med pladsen på hovedstationen.

2) Orientering fra bestyrelsen

e. Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af årsbidrag for medlemmerne

(Årsbidragets størrelse afhænger af, hvad der bliver besluttet under pkt. d)

f. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant

(På valg er formand Hans Jørgen Brandt, bestyrelsesmedlem John Halkjær Christensen og suppleant Hans-Jørgen Skovgaard)

g. Valg af revisor

(På valg er Kai Herold)

h. Eventuelt

Ad. a

Formanden bød velkommen og foreslog valg af Jørgen Thomsen som dirigent

Jørgen Thomsen blev valgt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt i henhold til vedtægterne og dermed beslutningsdygtig. Det blev godkendt af forsamlingen.

Ad. b

Beretningen blev fremlagt af formanden Hans Jørgen Brandt.

Beretningen blev godkendt. (Beretningen kan ses på hjemmesiden)

Ad. c

Kassereren Thomas Baunsgaard gennemgik regnskabet, og det blev godkendt. Dette kan ligeledes ses på hjemmesiden.

Ad. d

1) Ingen forslag eller ønsker om ændringer var indkommet.


2) Orientering fra bestyrelsen.


Intet at berette.

Ad. e

Budgettet blev fremlagt af kassereren. Da omkostningerne til TV3 og TV3+ (som udgør 1/3 af udgifterne) er steget med 30 %, foreslog bestyrelsen 4.100 i nyt kontingent dvs. en stigning på 500 kr. Efter diskussion blev kontingentet fastsat til 3.850 dvs. en stigning på 250 kr. pr. husstand, mens resten af udgiftsstigningen finansieres over bankkontoen (egenkapitalen).

Det blev ligeledes besluttet, at bestyrelsen undersøger, hvilke kanaler medlemmerne anvender og fortsat ønsker. Herefter fremkommer med et forslag til næste generalforsamling omkring det fremtidige kanal udbud, og de omkostningsmæssige konsekvenser ved forskellige valg.

Ad. f

Genvalg af bestyrelse og suppleant.

Ad. g

Genvalg af revisor.

Ad. h (Eventuelt)

Diskussion omkring muligheder for etablering af fibernet og konsekvenserne heraf.

Da vi ikke ved ret meget pr. nærværende, anbefales medlemmerne:

- At tilmelde sig, da det er gratis, at få fibernet til sit hus, uden krav om, at man skal tegne sig for en udgift.

- At møde op, når Norlys kommer med deres informationsvogn den 2. maj 2022 14:00 til 14:50 på Tranevej nr. 2-6


Tilmelding kan ske på internettet på fiberklar.dk, når Norlys kommer den 2. maj eller på tlf. 88 30 30 15, hvortil man også kan ringe, hvis man har spørgsmål.

Formanden takkede dirigenten og sluttede generalforsamlingen ca. kl. 19:55.