Dato: torsdag den 22. marts 2018 kl. 19
Sted: Himmelev-Veddelev Boldklubs klublokale, Herregårdsvej 46, Roskilde
Tilstede var repræsenteret 14 ud af 33 medlemmer.
a. Valg af dirigent
b. Beretning om laugets virksomhed i det forløbne år
Aflæggelse af årsregnskab
Indkomne forslag
1) Ønsker/forslag skal fremsendes skriftligt eller på mail til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen
2) Orientering fra bestyrelsen
e. Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af årsbidrag for medlemmerne
(Årsbidragets størrelse afhænger af, hvad der bliver besluttet under pkt. d)
f. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant
(På valg er formand Hans Jørgen Brandt, bestyrelsesmedlem John Halkjær Christensen
og suppleant Hans-Jørgen Skovgaard)
g. Valg af revisor
(På valg er Kai Herold)
h. Eventuelt
Formanden bød velkommen og foreslog valg af Jørgen Thomsen som dirigent
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt i henhold til vedtægterne.
Beretningen blev fremlagt af formanden Hans Jørgen Brandt.
Beretningen blev godkendt. (Beretningen vedlægges referatet)
Ad. c
Kassereren Thomas Baunsgaard gennemgik regnskabet, og det blev godkendt. Dette kan ligeledes ses på hjemmesiden.
Ad. d
Ønsker/forslag om kanalændringer
Tilføjelse af kanal 5:
Kanal 5 var foreslået, da det er her der ses landskampe tilligemed EM kval. kampe.
Den koster ca. kr. 400 om året med moms. Kanalen sendes i HD 1080i som kræver mere plads end en standardkanal, hvilket kan give problemer, da TV3 og 3+ også snart udsendes i HD. Endvidere kan det kræve et nyt dekoderkort til ca. kr. 60 pr. år. I værste fald kan det være nødvendigt med et nyt modul i stationen til en engangsudgift af ca. kr. 2.500.
Der var forslag om at tilføje kanal 5 fra 1.9.2018 således, at omkostningen kun blev halvdelen, hvorefter man kan tage stlling til dette på næste års generalforsamling. Det kunne ikke besluttes, da det ikke var en del af det fremsatte forslag.
Nogle mente, at det tidligere var blevet talt om, at vi burde holde årsbidraget på omkring kr. 3.000 + evt. prisstigninger.
Det blev foreslået at fjerne kanaler for at spare, men det kunne ikke besluttes, da det dels ikke var en del af det udsendte forslag, dels var der ikke enighed om, hvilke kanaler der i så fald var kandidater.
Opsummering
Kanal 5 vil koste ca. kr. 450 pr. medlem om året (kr 37,50/md). Et uændret kanaludbud vil betyde en årsafgift på kr. 3.300 (kr. 275/md) dvs. med kanal 5 vil bidraget stige til ca kr. 3.750 (kr 312/md)
Afstemningsresultat 7 for og 7 imod (heraf 2 fuldmagter), 2 hverken for eller imod. Forslaget faldt dermed.
Da afstemningen endte som uafgjort, foreslog bestyrelsen, at det blev besluttet at lave en urafstemning mellem medlemmerne for at få afklaret kanaludbuddet og dermed størrelsen af årsbidraget. Dette forslag blev tiltrådt af generalforsamlingen, og det forventes at urafstemningen vil finde sted i løbet af april.
Orientering fra bestyrelsen:
Canal Digital tilbyder et abonnement på en boks med deres kanaludbud. Desværre vil dette være en ret dyr og teknisk kompliceret løsning. Den løsning er derfor fravalgt.
CopyDan nu Verdens TV tilbyder webTV med flere dages arkiv, men der er tale om, at vi dermed bliver tvunget til at aftage 8 nabolandskanaler, hvilket udover prisen for webTV betyder flere kanalafgifter. Ligeledes vil løsningen kræve, at en internet-forbindelse forefindes hos medlemmet. Nogle antenneforeninger har efter en prøvetid med web tv fravalgt løsningen. Så alt i alt et knap så attraktivt tilbud fra Verdens TV.
De nævnte tilbud ændrer sig løbende, og bestyrelsen følger løbende med i udviklingen af disse og andre tilbud.
Ad. e
Budgettet blev fremlagt af kassereren og godkendt enstemmigt. Dette medfører, at årsafgiften stiger fra kr. 3.100 til kr. 3.300 pr. husstand dvs. kr. 275 pr. måned. Stigningen skyldes prisstigninger hos kanalleverandørerne bl.a. for sport. Afhængig af resultatet af urafstemningen kan årsafgiften blive ændret.
Genvalg af bestyrelse og suppleant.
Genvalg af revisor.
Pixelfejl
Der var klager over, at nogen oplevede pixelfejl. Ofte er årsagen dertil medlemmets eget net feks. stikdåser, tilslutningskabler. Et af vores medlemmer har haft gode resultater ved at få en professionel (i dette tilfælde CP Teknik ApS) til at gennemgå deres eget netværk.
Jørgen Thomsen, tlf 46 32 05 00, kommer gerne med et måleapparat og forsøger at indkredse årsagen til pixelfejl.
Radio
Radio udsendes ikke på vores net. Der sendes P1, P3 og DR Klassisk som TV-kanaler kun med lyd.
Kan man modtage radio i øvrigt, er der tale om, at antennekablerne opfanger signaler fra luften.
Formanden takkede dirigenten og afsluttede generalforsamlingen ca. kl. 20:10.
Beretning for året 2017
Vi har igen i 2017 arbejdet på at lægge internet og individuelle betalingskanaler
ud på vores anlæg. Det har vist sig ikke at være en farbar vej. Internet er ikke en mulighed, idet vi ikke kan få en tilkobling. Individuelle betalingskanaler er der
ingen udbyder, der er interesseret i at levere til et antennelaug i vores størrelse.
Signallevering: Vi har haft nogle udfordringer med delforstærkere og strømforsyning til disse. Det har givet nogen prøvelser især til medlemmerne i Skomagerkrogen, men også Tranevej var ramt en del.
Det er forhåbentlig historie nu. Vi har nu skiftet 2 forstærkere og en strømforsyning og har derved fået signalstyrken op igen.
Dette arbejde har vi selv udført og derved kunnet holde omkostningerne nede.
Og det er kun muligt med Jørgens store viden og kunnen på TV signal og antenne området. Det skylder antennelauget ham stor tak for.
Møde aktiviteten har ikke været stor, mail og tlf. klarer meget og samarbejdet har været godt – Tak for det.
Hans Jørgen Brandt.
formand